Velkommen hos terapeut og stresscoach

Lisbeth Stig - Tillid og Nærvær

Hvad kan en terapeut og stresscoach hjælpe med?

Som terapeut og coach støtter jeg mennesker med mange forskellige problemstillinger. Eksempler på udfordringer i livet kan være:

-       Forandringer, fx skilsmisse,    sygdom eller sorg

-       Stress og angst

-       Jobskifte

-       Manglende balance mellem privat- og arbejdsliv

-       Problematikker omkring selvtillid/selvværd

-       Parforholdsproblemer

-       At nå i mål med dét, du drømmer om

 

Hvordan foregår terapi?

Igennem et samtaleforløb, møder jeg dig i positiv og let energi, og med stor rummelighed. Jeg sætter dig i fokus, når du har brug for at mærke, hvad der er vigtigt lige nu, for dig at få indsigt i. Og dermed hvad det er du har brug for at lære, eller blive opmærksom på, omkring dig selv.

Med forskellige tilgange og teknikker, som jeg tilpasser til dig, vil jeg i rolige omgivelser, vejlede dig hen mod et liv, hvor du kan opnå mere balance og overskud. Du vil også opleve, at terapi kan foregå i en let energi.

 

Hvad fokuserer man på i samtalen?

En helt central del af terapien er, at du lærer at lytte til din krop. Din underbevidsthed lagrer nemlig alt det, du oplever i din krop. Derfor kan du få mange indsigter om dig selv ved at lytte til, hvad den fortæller dig.

Derfor bliver det også lettere for dig at forstå, hvorfor du reagerer eller føler som du gør, i forskellige situationer.

Min fornemste opgave er, at hjælpe dig til at åbne op for muligheden til at se på dine udfordringer, og finde veje til, hvordan du kan blive opmærksom på dem - så du, når du er klar til det, bedre kan finde DIN vej til at kunne løse dem.

Hvad kan man forvente af et samtaleforløb?

Jeg vil lytte til dig, være nærværende og give dig lov til at mærke, hvad der sker inde i dig, når du kommer i bedre kontakt med dig selv. Du kan forvente at få præcis den støtte, du har brug for - også når livet til tider er svært og kan føles sårbart.

Undervejs i forløbet får vi åbnet op for, hvordan du kan vende problemer til læring, få positiviteten til at fylde mere, og skabe de forandringer i dit liv, som giver dig mere energi og mere plads til at være dig. For nogle er få sessioner nok, og for andre tager processen længere tid.

Som terapeut har jeg særlig fokus på tillid og nærvær i relationen. Samtalen afsluttes altid i en positiv energi, så du kan føle dig godt tilpas, når du går ud ad døren.

Hvorfor blev jeg uddannet terapeut og stresscoach?

Når jeg har mødt udfordringer, og livet har slået knuder, har jeg ofte udadtil reageret med et smil på læben, - sagt til mig selv: jeg er stærk, og har brugt humor til at aflede, så ingen kunne se, hvordan jeg i virkeligheden havde det.

I dag ved jeg, at det var mit forsvarssystem (humoren) som beskyttede mig. Fordi jeg dengang ikke var klar til, at tage ansvar for mit eget liv!

Gennem terapi og coaching, har jeg fået øjnene op for, hvad det vil sige at kunne slippe mine egne trælse overbevisninger og mønstre, som ikke gavner mig længere.

Jeg har lært hvordan jeg kan komme videre, når jeg føler mig fastlåst i en bestemt situation. Hvordan jeg kan se på mig selv, og erkende, at det kun er mig, der kan gøre noget ved det, som jeg er træt af. Eller accepterer det, som jeg i øjeblikket ikke kan gøre noget ved.

Så jeg nu kan leve mit liv, som jeg ønsker det. Uden de begrænsninger som jeg engang satte for mig selv... Og ikke mindst uden alle de begrænsninger som andre satte for mig.

Derfor banker mit hjerte for at støtte dig, til også at leve et liv i lethed og accept. Uden de begrænsninger, som du sætter for dig selv. Og uden de begrænsninger du føler,  andre sætter for dig. Så du også kan lære at være kærlig og rummelig overfor dig selv. Og skabe frihed til at være DIG.

For det du sender ud - er det, du får tilbage.

 

Jeg har naturligvis tavshedspligt.

 

Du kan kontakte mig på 20336707. 

 

TERAPI PRISER:

Betaling ved ankomst.

Første samtale ......750,- kr. Varighed max. 1 ½ time.

Efterfølgende ....... 600,- kr. Varighed max. 60 min.

 Tillæg på 150 ,- kr pr. halve time efterfølgende.

 

STRESS FORLØB PRISER:

Betaling ved ankomst.

Første samtale: 750,-

Efterfølgende samtaler: 600,-

Længden af både samtaler, og forløbet, kan variere fra person til person.