Del siden

Derfor er det vigtigt at gøre noget ved stress.

Der er dog forskel på at opleve en smule stress, og at være stresset i en længere periode.

Det er også forskelligt fra person til person, hvordan vi oplever stress og hvordan vi håndterer belastende situationer.

Når der bliver krævet mere af os end vi umiddelbart kan klare, er det en belastende situation.

Hvis vi kun oplever kortvarig stress, som ikke er voldsom, er det sjældent skadelig for os. Det er dog vigtigt at lære vores egne stresssignaler at kende, og dermed forbygge, inden det bliver til langvarig stress.

Langvarig stress er en reaktion på en voldsom og for længe varende overbelastning. Ofte på noget, som blev ved og ved og ved.

Der er mange ting som kan være årsag til, at vi når helt derhen. F.eks;

Vi kan måske ikke overskue vores arbejdsopgaver, frygter for vores job/helbred/parforhold/børn. Der kan også være tale om ulykke eller overfald. 

Sådan reagerer en stresset krop.

Når vi bliver stressede stiger kroppens produktion af kortisol og adrenalin (stresshormoner). Samtidig falder niveauet af serotonin ("lykkehormon").

Stresshormoner sørger for at få hjertet til at slå hurtigere, så der kommer mere ilt til musklerne. Og at omdanne fedt og protein i blodet, så der kommer mere sukker til musklerne.

Det oplever vi som hjertebanken, svedige hænder, anspændthed og åndedrætsbesvær.

Når serotoninen ("lykkehormonet") samtidig falder, medfører det ofte at vi bliver irritable, angste, mister appetitten, og i dårligere humør.

Stresshormonerne sørger også for at andre funktioner lukker ned i kroppen, som f.eks vores organer, fordøjelse og hjerne. Det betyder bl.a., at vi husker dårligere, koncentrationen forringes og vi kommer i ubalance i både krop og sind.

Vi kan ikke bare gå fra det hele, og give pokker i vores ansvar, selvom det måske er det vi har mest lyst til.

Vi er også ofte bange for at vi ikke er gode nok, og for ikke at være en del af flokken, så vi har vi brug for at tænke, overskue, planlægge - men det er lige præcis det vi IKKE kan når vi er stressede!

Så vi bliver dybt frustrerede, føler os inkompetente, og ikke gode nok. - En ond spiral.

Vi skal selv spotte kroppens signaler, om der er for meget belastning eller ubalance.

Gør vi ikke det, (men fortsætter med at forsøge klare udfordringerne), vil signalerne blive kraftigere, og der vil komme flere forskellige symptomer, som får os til at blive dårligere og dårligere. 

Så der er altså en rigtig god grund til at forebygge stress, og reagere tidligt på signalerne.

Grunden til at vi overhører signalerne så længe er, at vi ofte er splittede mellem at præstere og levere, - og at tage stresssignalerne som vi mærker, alvorligt.

Ofte vælger vi at levere og præstere, fordi der er krav, behov, deadlines, familieliv, eller andet som "SKAL" nåes.

Men det er vigtigt at mærke sig selv, finde ud af hvilke værdier der er vigtige i sit liv, og lære at sige PYT engang i mellem.

Husk at stresssymptomer minder om symptomer på andre sygdomme, så har du mærket noget af ovenstående, så kontakt lægen og bliv tjekket.

Selve forløbet foregår sådan her.

Et stressforløb, foregår over 8 gange, da det er vigtigt at tage mange små skridt, og lære at navigere i sit liv med mindre eller slet ingen stress.

Samtidigt er det meget vigtigt at forstå, at der skal forandring til, for at finde en ny måde at leve på. Og forandringer kræver tid og tålmodighed.

I samtalerne, giver jeg dig en masse redskaber til hvordan du kan håndtere de udfordringer du har i dit liv her og nu.

Det er lidt af et detektiv arbejde vi går i gang med, men du vil opleve, at det vil hjælpe dig med at forstå hvad der har udløst det, hvordan du håntere det, og ikke mindst hvordan du undgår unødig stress i fremtiden.

Det er en investering i dig selv, som vil skabe mere ro, større selvforståelse, og i det hele taget give dig et kæmpe boost.

Ikke kun for dig, men også for dem der er tæt på dig.

For når du har det godt, så smitter det jo af på dine nære og i dine omgivelser.

Viden om stress.

Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at stress er et stigende folkesundhedsproblem.

En sygemeldig varer ofte to til seks måneder.

Ved udbrændthed er det ikke altid man kan komme tilbage til det samme arbejde.

Stress er medvirkende til at overskud, overblik og overbærenhed reduceres.

Langvarig stress svækker immunforsvaret, og er bl.a. medvirkende til hjerte-kar-problemer.

Hurtig og proffessionelt hjælp vil forkorte varigheden af en sygemelding.

Op mod hver fjerde sygemelding skyldes stress. Det er derfor blevet hverdag for mange.

35.000 danskere er sygemeldt pga. stress - hver dag!

10 - 12% har stort set symptomer på stress hver dag. Det svarer til 430.000 danskere.

500.000 kontakter egen læge om stress, - hvert år.

Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.

Ubehandlet stress udløser halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Fakta hentet fra: Stressforeningen.dk, WHO, NFA, LO

Stress er en urgammel, helt naturlig reaktion i vores krop.

Den gør, at vi kan håndtere en farefuld situation, fordi kroppen reagerer omgående, hvis vi er i fare. Den er også til gavn når vi gerne vil yde en extra indsats på jobbet, selvom det betyder at vi blir en smule stressede.

I en eksamenssituation kender vi også til den ofte gavnlige virkning, når følelsen af stress, får os til at gøre vores allerbedste.